Vi er et eventbureau, der skaber værdi igennem oplevelser.
Vores historie har været en rejse sammen med nogle af Danmarks mest kreative og innovative virksomheder. Mennesker, der har en ambition om at gøre noget særligt for andre, samt modet til at bryde trivialitet og forudsigelighed.
Vi ved, hvad der virker
Vi arbejder ud fra en tanke om, at hver enkel skal gøre det, de er bedst til. Dette gælder også i samarbejdet med jer.
I kender jeres virksomheds bedst. I kender jeres brandfortælling, vision, værdier og ikke mindst dét budskab, som I ønsker at formidle.
Og vi ved, hvordan vi, i mødet med jeres stakeholders, efterlader præcist dét budskab.
Vi ved, hvad der virker.
Og i de formater udfordrer vi den klassiske måde at tænke budskaber på.
Idéudvikling & konceptskabelse
Du får aldrig en standardpakke hos dypång. Vi henter inspiration fra gastronomien, musikken, teateret, filmen og arkitekturen og leger med de nyeste digitale teknologier. Vi søger og finder de kunstneriske greb, der vækker præcis den følelse og den fascination, du ønsker for dine gæster.
Projektledelse & forberedelse
Djævlen ligger i detaljen, og vi jagter den til det uendelige: kontrollerer, planlægger, forbereder og tester. Det er et kæmpe paradoks – og endnu større udfordring – at forene kreativitet og kontrol.
Men vi gør det. Hver gang. Vi er 100% i kontrol – så I og jeres gæster kan slippes helt fri.
I virkeligheden er det netop evnen til at forene de to processer, der er forskellen på det trivielle og det unikke event
– på standard og dypång.
Vi får folk til at mødes ved fysiske, virtuelle og hybride events.
Det ser I også, når I besøger os i det gamle dok-værksted på havnen i Aarhus. Her er alting, konstant, under forandring. Vi ryster os selv, så vi ikke bliver grebet af gentagelsens magelighed.
Det første møde
Vores første møde forløber næppe, som I forventer: I har nok en idé til et arrangement. I har helt sikkert en anledning til at opsøge os.
Men vi lover jer kun, at vi vil lytte – og vi vil spørge ind til præcis dét, der er vigtigst for jer.
Herefter er tager vi det fulde ansvar. Vi administrerer og leder kommende møder, underleverandør og deadlines, så I kan koncentrere jer om jeres arbejde.
Hvad skal vi efterlade i mindernes arkiv hos gæsterne, deltagerne, medarbejderne eller kunderne? Sammenhold, begejstring, nysgerrighed, kærlighed?
Eller noget helt andet?