Landets største personalefest
Salling Group fejrede i 2019 deres navneskift fra Dansk Supermarked, med Danmarks største firmafest.
Samtlige 40.000 medarbejdere i Danmark blev inviteret til landets største personalefest.
Det resulterede i en fantastisk fest, der bød på livemusik fra nogle af Danmarks førende musiknavne.
Arrangementet blev bygget op omkring Salling Groups hovedkontor i Årslev. Ugen op til arrangementet, forvandlede lagerområdet sig til en komplet festivalplads. Her var der mad- og barboder, loungeområder, storskærme og to store scener, hvorfra musikken sørgede for at holde festen i gang på hele pladsen, med et tætpakket program fra morgen til aften.
Konferencieren ledte gæsterne igennem en forrygende dag i høj solskin, der foruden livemusikken, bød på muligheden for at spille fodbold, tennis, basketball. Sluttelig, blev deltagerne fragtet hjem med 450 busser og 4 færger, som var afsat til formålet.
Resultatet for dagen står for sig selv; både deltagere, medarbejdere, artister og medarrangører har efterfølgende takket for et brag af en fest og dypång takker af for en uforglemmelig opgave.
Vi gør det igen til allin22
40.000 medarbejdere i Salling Group er igen inviteret til Danmarks største firmafest, denne gang til Allin22. Et event som vi glæder os meget til at hjælpe med for tredje gang i træk, hos dypång management.
Festen er en tak fra topchefen til medarbejdernes indsats under coronakrisen, hvor Salling Groups dagligvarehandlen holdt Danmark kørende trods omfattende nedlukning.